Bliv elev

Badminton

Scroll ned pil
Om forløbet

I badminton er Danmark blandt de aller bedste nationer i verden. Badminton kan bestemt også dyrkes på et lavere plan, men stadig med “fuld damp på kedlerne”; dette forsøger vi at gøre på Faarevejle Efterskole – samtidig med, at vi vægter begreberne: kammerat skab og fairplay meget højt.

I den daglige undervisning prøver vi at dygtiggøre den enkelte spiller. Den personlige træning omfatter både teknisk-, taktisk- og fysisk træning. Samtidig slutter vi altid lektionerne af med “rigtige” kampe – og øver os i at” tabe og vinde med samme sind” – selvom det kan være svært…

Vi vil i træningsforløbet – efter bedste evne – prøve at tilpasse undervisningen, så du uanset niveau nok skal få sportslige udfordringer.

Vores krav/ forventninger til dig er først og fremmest: at du vælger idrætsgrenen, fordi du virkelig har lyst! – At du deltager aktivt og vil være med til – sammen med kammerater – at gøre idrætstimerne både gode og indholdsrige.
Vi vil i årets løb også tale om foreningsliv og den betydning idrætten har for samfundet og individet.

Vi spiller ofte kampe/ dyster med hinanden, med naboskoler og deltager i øvrigt i alle de stævner og mesterskaber, vi bliver inviteret til; – og det sker ikke så sjældent, at vi kommer hjem med en lille præmie…

Dine undervisere

Carsten Birkedal