Hvad syntes Lukas om at være på efterskole?

Hvorfor valgte du Faarevejle Efterskole?
Jeg blev fanget af en lærer der fortalte - på mit første besøg. Han fortalte på en fængende måde. Så er det en alsidig skole med meget idræt, på det plan man har lyst til. Jeg følte mig hjemme fra starten af.

Hvordan bor man - og er det fedt?

Det er rigtig fedt! Man lærer at samarbejde med pigerne også, og det er rigtig lærerigt. En super fed måde at bo på!

Hvad er den bedste oplevelse indtil nu?
Der er fede oplevelser hver dag. Men især Berlinturen var rigtig god. Og så glæder jeg mig til at komme på ski. Det er noget jeg ser virkelig frem til.

Hvordan er dit linjefag?
Jeg har tidligere spillet volley på højt plan, og kan så lære lidt fra mig i timerne. Vi har et fedt fællesskab, og man kan vel kalde det for hyggevolley på højt plan. Der er virkelig god energi i timerne!

Kan du beskrive Faarevejle Efterskole med 3 ord?
Fællesskab, venner for livet og mangfoldighed.

Hvordan er lærerne på skolen?
Man kan mærke de elsker deres job, og virkelig har lyst til at være her. De brænder for deres fag, og man får lyst til at engagere sig. Lyst avler lyst i mange sammenhænge.

Hvordan forløber en weekend på Faarevejle Efterskole?

Man laver mange forskellige ting. F.eks. en Fifa-turnering, en tur i biografen i Holbæk eller bare ren hygge i husene. Der er også plads til, bare at tage en slapper. Det er fedt at være her i weekenderne.

Vil du anbefale skolen til andre?
100% Jeg synes skolen skiller sig ud, på den måde vi bor på. Der er superengagerede lærere, som er åbne for nye idéer. Faarevejle Efterskole er en fed og fordomsfri skole.