Bliv dig...


Det største et menneske kan blive, er sig selv!

Personlig- Faglig- Social og Digital udvikling

Flyt dig...


Et år på Faarevejle efterskole handler om at flytte sig - fagligt og menneskeligt.
At udfordre fysiske og mentale grænser - og det er bestemt ikke kedeligt.
 

Bi-hold og honningproduktion

På Bi-hold vil du lære hvordan man holder og omgås bier. Du vil være medansvarlig for en bifamilie og følge dem fra foråret hvor de begynder at samle nektar og til forsommeren hvor den første honning skal samles, slynges og fyldes på glas.
Bi-hold er for elever der kan lide at være i og lære om naturen og som vil udfordre sig selv på en lidt anden måde.

Bridge

Beskrivelse følger snarest.

Foto

Hvordan tager man et godt foto? Det vil være udgangspunktet i dette fag.
Vi vil arbejde med portrætfoto, kunstfoto og aktion-foto. Vi vil arbejde lidt med teknik med størst fokus på at tage gode fotos.
Foto er for elever der vil bruge fantasien til at lege med billeder og som ønsker at blive bedre til at tage gode billeder.

Golf

I faget Golf, bruger vi Dragsholm Golfklubs gode faciliteter.

Faget går over 4x3 timer om efteråret, hvor vi er på driving-range, indspilsbane, puttebanen og på klubbens "pay and play" bane.
Om foråret er der 5x3 timer, hvor vi fortsætter og øver frem til den ultimative afslutning, hvor vi spiller på klubbens gode og svære 9 huls bane, med golfhuller i en noget større længde end på "Pay and play" banen.

Her er plads til den øvede såvel som den uøvede spiller.
Vi lærer at slå på den rigtige måde til en golfbold, vi lærer hvordan man fører scoreboard og hvordan det forventes at man opfører sig på en golfbane. Man får kendskab til reglerne omkring golf, hvad der forventes af en ude på golfbanen og hvordan man med teknik kan forbedre ens egen formåen i golfspillet.

Da spillet er et individuelt spil, hvor modstanderen er ens egen psyke, vil der ikke blive spillet hulspil, som er en konkurrence mellem golfspillere. Vi fokuserer på vores egne styrker og svagheder, og forsøger at blive bedre til at klare modgang på golfbanen, men også i livet generelt.

Udstyr, golfbolde og transport står skolen for, så lyst og vilje er det eneste du skal medbringe. Hvis du selv har udstyr, er du velkommen til at medbringe det. Har du DGU kort, er du velkommen til at benytte mesterskabsbanen i fritiden til en god pris.

Kajak

Vi har havkajak på Fårevejle Efterskole. Vi starter i svømmehallen, hvor vi laver vandtilvænningsøvelser og kæntringsøvelser, og svømmer 600 meter. Vi fortsætter ude på fladt vand, hvor man lærer de grundlæggende tag, makkerredning og selvredning. Derefter er der basis for at tage på spændende små ture langs kysten.
Faget kører koncentreret i det varme efterårsvejr.

Sikkerhed

Vores tre friluftslærere er uddannede kano- og havkajak-instruktører. Jesper og Susanne har instruktør 2 samt teknik- og færdighedsniveau epp3. Jonas har instruktør 1 samt epp2.

Lærerne har førstehjælpskursus, opdaterer hvert år livredderprøven, har mange års erfaring med både kano og kajak og er desuden kajakinstruktører i Odsherreds Kajakklub.

Vi sejler kun i perioden: 1. maj til 1. oktober, når vandet er over 10 grader og vindstyrken er under 8 m/s.

Vi sejler kystnært, primært i Lammefjorden.

Vi har altid sikkerhedsudstyr med; bl.a. bugserline, fløjte, nødraketter, mobiltelefon og førstehjælpsudstyr.

Eleverne ror altid med redningsveste - og med våddragter når omstændighederne kræver det.

Vi har maksimalt 8 kajakelever pr. instruktør i vandet og alle har inden da forevist en svømmeprøve på 600 meter i svømmehal.

Vi lægger stor vægt på sikkerheden og de første lektioner handler udelukkende om vandtilvænning, ind- og udstigning i kajakken, makkerredning og selvredning.

Manuskriptskrivning

Går du rundt med idéer til film, men mangler værktøjer til at få dem skrevet ned?
På Manuskriptskrivning får du skriveværktøjer til at skrive og videreudvikle filmideer.
Manuskriptskrivning er for elever der kan lide at skrive og som vil lære at arbejde med den kreative skriveproces.

Rollespil og Brætspil

Drømmer du om at være helten i en god historie? En listig magiker, en detektiv i en fjern fremtid eller retfærdighedens kriger?
Dette fag er for dig der har fantasien i orden og lysten til at leve dig ind i et fortryllende univers af orker, drager, robotter, eksplosioner og opklaring af grusomme forbrydelser - den gode historie er i centrum og du bestemmer hovedpersonens handlinger.
Bordrollespil, pen and paper, interaktiv historiefortælling, det virkelige RPG.
Bordrollespil anvender ikke udklædning, men handlingen kommer til live igennem ord og det univers der skabes i fællesskab om bordet med terninger i hånden.
Faget vil blive tilrettelagt som et kursus hen over vintermånederne, hvor forskellige typer spil vil blive afprøvet. Målet med kurset er, at ruste dig til at være spiller eller spilleder(Game Master) i rollespil. Rollespil handler om at skabe plots, indlevelse og handling.
Der vil også blive introduceret brætspil som Descent, Werewolf, Dead of Winter og Last Night on Earth.

Rytmik og musikteori

Her arbejder vi med rytmer lavet på alle mulige måder. Vi klapper, tramper og slår os til bedre færdigheder i det musiske grundelement – rytmik. Ca. hver anden gang arbejder vi med musik på det teoretiske plan. Vi lærer at forstå nodesystemet, aflytte musik og skrive noder. I musikteori indgår musikhistorie, genrer, worldmusic mv.

Spansk

Eleverne stifter primært bekendtskab med det talte spanske sprog, således at de tilegner sig et grundlag for at kunne klare sig i hverdagssituationer. Gennem undervisningen skal eleverne desuden opnå indblik i dele af de spansktalende landes kultur, historie og samfundsforhold. Faget skal ses som et forberedende fag til de gymnasiale uddannelser.

Svømning

Beachbody, solbriller og håret tilbage.
Kursus i svømning kan være for dig, der er rutineret svømmer og gerne vil holde formen ved lige eller for dig, der ønsker at lære svømning fra bunden.
Faget vil blive en blanding af leg, undervisning og træning på alle niveauer. Igennem kurset vil vi lave alt fra vandtilvænningsøvelser, crawltræning til undervandsrugby og livredningsøvelser. Der vil være livredder og uddannet svømmelærer til kurset.

Tennis

Beskrivelse følger snarest.

Træ-klatring

Træklatring tilbydes som kursus i de varme måneder. Vi har to uddannede instruktører.
Klatring er opdelt i en udendørs del (Træklatring) og en indendørs del (Vægklatring). Til klatring vil der både være mulighed for at blive en bedre klatrer samt at lære noget om sikkerhed og udstyr. Træklatring foregår i skovene omkring skolen hvor man vil lære at klatre i forskellige typer træer og hvordan man sikrer i forhold til dansk standard. Vægklatring vil foregå i en klatrehal hvor der er fokus på teknik.
Klatring er for elever der ønsker at udfordre sig selv både fysisk og psykisk.

Væg-klatring

Vægklatring tilbydes som kursus i vintermånederne. Vi har to uddannede instruktører.
Klatring er opdelt i en udendørs del (Træklatring) og en indendørs del (Vægklatring). Til klatring vil der både være mulighed for at blive en bedre klatre samt at lære noget om sikkerhed og udstyr. Træklatring foregår i skovene omkring skolen hvor man vil lære at klatre i forskellige typer træer og hvordan man sikrer i forhold til dansk standard. Vægklatring vil foregå i en klatrehal hvor der er fokus på teknik.
Klatring er for elever der ønsker at udfordre sig selv både fysisk og psykisk.